Efter løbet, alle var bare glade:)
Sunday, August 22, 2010
IRONMAN
Endelig har jeg fået tid til at skrive om min første ironman. Det var ubeskrivelig vildt!!!
Startede ud med en forventning om et godt race, som skulle gennemføres uden skader og med en god oplevelse. Forventningerne blev indfriet og mere til.
Svømningen var som forventet den disciplin hvor jeg var mest nervøs. Jeg holdt mig i udkanten af feltet, hvilket resulterede i en lidt dårlig navigation, men jeg slap for at komme i nærkamp med de andre. 1.21 og så var svømningen slut, bedre end jeg kunne have håbet.
Cyklingen startede i regnvejr, men så snart vi kom ud på strandvejen og jeg fik en god rytme, kom solen frem og det blev en god tur rundt nordsjælland. Pulsen var højere end jeg havde planlagt, men følte benene var gode, så kørte mere på fornemmelsen. Det endte med en tid på 5.55, igen bedre end jeg havde turde håbe. Men var også en perfekt rute.
Så skulle løbeskoene endelig på. Havde frygtet skiftet, men igen, følte benene var gode, og medden support der var, kunne jeg ikke andet end løbe stærkt.
Jeg vidste, at der på et tidspunkt ville blive krise i benene og kroppen, så løb bare i det tempo jeg følte jeg kunne holde, og tog de pauser ved depoterne for at få masser af vand.
Havde krise undervejs, og måtte gå 2 km, men tanken at komme under 12 timer fik mig til at få gang i benene igen. Samtidig var opbakningen fantastisk, med banner, navn på vejen og Anni løbende de sidste km, løb jeg overmålstregen i tiden 11.47. Det var SÅ vildt, og jeg gør det helt sikkert igen:)
1 uge efter,er jeg stadig sikker på, at jeg vil prøve det igen og samtidig forbedre minpræstation. Jeg ved det kræver, at jeg får hjælp fra en træner, da jeg ikke selv er god til at disponere og planlægge min træning. Så overvejelserne er igang.
Vil lige slutte med at takke alle dem der støttede mig igennem min træning, gennem forberedelserne og ikke mindst på selve dagen. Jeg har ikke været helt nem:)
Mit nye motto: "Pain is temporary. Pride is forever."
Startede ud med en forventning om et godt race, som skulle gennemføres uden skader og med en god oplevelse. Forventningerne blev indfriet og mere til.
Svømningen var som forventet den disciplin hvor jeg var mest nervøs. Jeg holdt mig i udkanten af feltet, hvilket resulterede i en lidt dårlig navigation, men jeg slap for at komme i nærkamp med de andre. 1.21 og så var svømningen slut, bedre end jeg kunne have håbet.
Cyklingen startede i regnvejr, men så snart vi kom ud på strandvejen og jeg fik en god rytme, kom solen frem og det blev en god tur rundt nordsjælland. Pulsen var højere end jeg havde planlagt, men følte benene var gode, så kørte mere på fornemmelsen. Det endte med en tid på 5.55, igen bedre end jeg havde turde håbe. Men var også en perfekt rute.
Så skulle løbeskoene endelig på. Havde frygtet skiftet, men igen, følte benene var gode, og medden support der var, kunne jeg ikke andet end løbe stærkt.
Jeg vidste, at der på et tidspunkt ville blive krise i benene og kroppen, så løb bare i det tempo jeg følte jeg kunne holde, og tog de pauser ved depoterne for at få masser af vand.
Havde krise undervejs, og måtte gå 2 km, men tanken at komme under 12 timer fik mig til at få gang i benene igen. Samtidig var opbakningen fantastisk, med banner, navn på vejen og Anni løbende de sidste km, løb jeg overmålstregen i tiden 11.47. Det var SÅ vildt, og jeg gør det helt sikkert igen:)
1 uge efter,er jeg stadig sikker på, at jeg vil prøve det igen og samtidig forbedre minpræstation. Jeg ved det kræver, at jeg får hjælp fra en træner, da jeg ikke selv er god til at disponere og planlægge min træning. Så overvejelserne er igang.
Vil lige slutte med at takke alle dem der støttede mig igennem min træning, gennem forberedelserne og ikke mindst på selve dagen. Jeg har ikke været helt nem:)
Mit nye motto: "Pain is temporary. Pride is forever."
Subscribe to:
Posts (Atom)
