Sunday, March 28, 2010

Forår.. :)

Så kom varmen endelig, eller i hvert fald lidt..

Jeg har haft den første lange tur på raceren, i torsdag, 3,5 time og 105 km. Det var så fedt. Elsker at bare køre derudaf, ligge ned i tribøjlen og give den gas. Det er ren fornøjelse i mine øjne:)

Det sidste stykke tid er budt på meget træning og også to MTB løb. Henholdsvis i Silkeborg og Slagelse, hvor der blev kørt ca 4 timer hver gang. Godt med nogen stævner som en del af træningen, det giver lyst til mere og er en stor motivation, så det ikke altid kun er træning alene.

Nogen af ugerne har jeg været oppe over 17 timers træning, så jeg er også ved at finde en måde at få restitueret på, både med hvile og med at få spist rigtigt og nok. Jeg lærer det forhåbentlig efterhånden, men kan også mærke det ikke altid går, hvilket resulterer i ømme ben og bare generel træthed.

Næste mål er marathon d 24 april, det skal nok blive spændende, da jeg ikke har fået løbet optimalt på det sidste. Men det er en udfordring, og målet er at komme igennem uden skader. Så jeg må se hvad der sker.
Men inden da er der masser af træning at tage sig til. Så bliver det jo ikke bedre:)

God påske og ferie til jer..