Tuesday, June 29, 2010

DM i Guldborgsund

I mål :)

Marathon, DM triathlon, træning og fremtid..

Så er det vist tid til en update igen. Der har været travlt og mange ting er sket..

For det første, så er min fremtid lige blevet afgjort idag. Politiskolen fra 2 august, det bliver så spændende, en drøm der endelig går i opfyldelse. Men betyder at jeg flytter til Kbh, så det bliver et stort afsavn til familie, venner og ikke mindst Team Fit4Run, men det er jeg heldigvis stadig en del af :)

Nu til det det hele handler om.. Challenge Copenhagen, nu er der ikke længe til, og jeg er utrolig spændt på hvordan det kommer til at gå.
Mit mål er at gennemføre uden skader, samt få en god oplevelse.

Jeg synes træningen går godt, men må indrømme, at jeg er glad for at jeg er arbejdsløs, for ellers ville jeg ikke kunne nå at træne over 20 timer om ugen, samt få restitueret og sovet ordenligt, så held i uheld:)

Marathon i København gik rigtig godt, jeg gennemførte på 3.51 med ømme lår, men en rigtig god fornemmelse. Det var ubeskriveligt at løbe den tur med alle de mennesker og venner der heppede på en. Altid dejligt. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg løber marathon..!!

Ellers så kørte jeg Dm på OL distancen søndag. Det startede godt, med en fin svømning(jeg er jo ikke så hurtig, men..) Cyklingen startede med en løs saddel og en tabt kontaktlinse, som gjorde turen 5-6 min længere, ikke så sjovt. Men løbet var en god oplevelse, havde total overskud og sluttede af i spurt og som 3'er i min klasse. Altid dejligt at komme på podiet, det sker ikke så tit :)

Nu står den ellers bare på lange træningspas i det dejlige sommervejr, nyder det helt vildt meget. Skal til Samsø i næste uge, med Ole Stougård og Aleksandar Sørensen-Markovic, på en træningslejr planlagt op til Challenge. Så er der også lige en uge i Norge med familien, hvor der helt sikkert også skal trænes.
Så der er rigeligt at se frem til:)

Fortsat god sommer til alle..

PS. Kommer til at savne kollektivet;)